BirthesVenner.dk  
 
  Nyheder Birthe Kjær Musikken Udgivelser Diverse Forside  
     
 
Biografi Sunshine Trio Melodi Grand Prix Modtaget priser Grammy Film Teater      
 

Birthe Kjær har været nomineret til en Grammy /Dansk Musik Award
fem gange indtil nu.
(vinder er markeret med denne farver baggrund)

Første gang, Birthe Kjær var nomineret til en Grammy, var i 1997 for cd’en "Vildt Forelsket". Hun vandt den dog ikke, idet den gik til Jacob Haugaard for hans cd ”Så´dan er livet”.
 

I 1998 var hun igen nomineret. Denne gang sammen med Lars Hannibal og Kim Sjögren for cd’en "Dansk filmmusik - på vores måde". Men heller ikke denne gang fik hun statuetten med hjem.  Igen gik den til Jacob Haugaard og hans cd ”Helt Kinesisk'”
 

Som en velfortjent krone på værket - efter de første 30 år i pladebranchen - modtog Birthe endelig i 1999 den eftertragtede Grammy for cd'en "Som en fugl i det fri"...

På dette tidspunkt prøvede Birthe sine egne vinger af og opholdt sig i Thailand. Så selvom hun var ude af øje, så var hun bestemt ikke ude af sind. Det må siges at være et glimrende eksempel på,
 at selv om man holder sabbatår og er væk fra rampelyset, er det bestemt IKKE ensbetydende med, at man er gemt og glemt. I hvert fald IKKE når man hedder Birthe Kjær....
 

Ved Dansk Musik Award-uddelingen 2002 var Birthe igen nomineret til en Grammy for cd’en "Længe Leve Livet". En cd hun udsendte i November 2001, og som hun efter kun seks uger fik en guldplade for. Birthe vandt Grammy-statuetten!
 

I 2004 modtog Birthe endnu en Dansk Musik Award for sin cd ”På en Fransk altan”. Med denne fik Birthe en Grammy for tre cd-udgivelser i træk.

De tre Grammy-statuetter på stribe er bestemt med til at give Birthe den anerkendelse, hun fortjener efter de mange danske år på den danske popscene. Så nu kan vi jo blot vente og se, hvad fremtiden bringer.
 

I 2006 var Birthe igen nomineret, men denne gang ikke for en solo cd.
Hun var med på cd’en ”En hyldest til Gustav Winckler”.
 

Dansk Musik Award gik til
Bent Fabricius-Bjerre - 'Kender Du Melodien?'